Zenith Special Edition

Engelske Innuos som producerer markedets bedste rip/musik/streaming-servere, lancerer nu Zenith Special Edition, som en aldeles audiofil version af musikserveren som allerede er valgt som 'Music Server of the Year'.

Innuos byder på musikservere med indbygget streaming, ripping og lagerplads fra kr. 6.350,- og hele vejen op til denne Special Edition med 2 eller 4 TB SSD, og som produceres i blot 100 eksemplarer.

Innuos Zenith Special Edition er optimeret på følgende områder:

- ny overstørrelse håndspolet audiofil ringkerne traffo med tre individuelle udgange til den tredobbelte strømforsyning.
- tre symmetrisk placeret anti-vibrationsfødder for bedre afkobling.
- forbedret EMI-beskyttelse af interne komponenter.

Priserne er kr. 42.490 (2 TB) og kr. 57.490 (4 TB).

Mange musikservere kræver en computer for at administrere musikbiblioteket, men med Innuos-modellerne og innuOS operativsystemet håndteres både server, ripper og dataredigering fra din smartphone eller tablet. Lydkvaliteten er i top, bl.a. takket være et fokus på skabe mindst mulig støj, fremfor blot at bortfiltrere støj.

Innuos ripper CD’erne imens innuOS automatisk finder albumdata fra adskillige online databaser. CD’erne rippes bit-perfect til FLAC eller WAV.

Musikafspilleren håndterer din lagrede musik, internetradio eller online musiktjenester som Spotify, Tidal og Deezer. Der understøttes 32-bit / 384 kHZ, DSD256 og MQA via USB til ekstern digital/analog-konvertere. Som afspiller anbefaler vi ROON.

Serveren kan benyttes som UPnP Server, NAS eller netværksafspiller og kan trådløst integreres med multirumsløsninger som Sonos, Naim Mu-so, Denon HEOS m.fl.

Databasen har et væld af funktioner som betjenes direkte fra din smartphone eller tablet, såsom redigering af albumdata og albumcover, import af eksisterende biblioteker fra USB, musikservere, NAS eller computer. Filer som accepteres er FLAC, DSD, Apple Lossless, WAV, MP3, M4a og AIFF. Automatisk back-up til USB-drev eller NAS.

 

hpa asterisk rgb  Besøg butikken i Havnegade 41  -  1058 København K  -  Telefon: + 45 2890 5454  -  mail: info@high-performance.dk