Audio Research LS27
Audio Research LS27
DKK 74.000
pr. stk.

Beskrivelse

LS27 er den fornemste forforstærker i LS-serien nogensinde, den erstatter LS26 som i fem år har været en meget eftertragtet model. De seneste landvindinger i REF-serien, har gjort at LS27 distancerer sig fra konkurrenterne i sin prisklasse.

LS27 byder ikke blot på bemærkelsesværdig opløsning, musikalitet og dynamik, men er tilmed den mest fleksible forforstærker i sortimentet. Eksempelvis har LS27 direkte fra fjernbetjeningen valgfrit gain for hver indgang (High, Medium eller Low), valgfri brug XLR eller RCA indgange, balancekontrol højre/venstre, fasevending og valg af stereo eller mono. Rørtimer kan aflæses, processor pass-through til hjemmebiografen og et display som kan dæmpes eller helt slukkes. Alle indgange og udgange er både som balanceret XLR og ubalanceret RCA. En helt ny type mikroprocessor styrer alle funktioner.

LS27 er et rent klasse-A design med zero feedback og den massive strømforsyning er fuldt reguleret. Flere kredsløb er forbedret i forhold til forgængeren med en stærkt forbedret ydeevne som resultat, herunder en væsentlig forøget strømkapacitet, en ny transformer og nye kondensatorer giver større dynamik og endnu mere raffinement.

LS27 lyder ganske meget som en REF 5 på en lidt mindre skala, med en organisk musikalitet. Ligesom sin storebror, kombinerer LS27 stor opløsningsgrad med en tonal rigdom, renhed og naturlighed. Baskontrol er fremragende og overgår den tidligere referencemodel ​​REF 3 på stort set alle ommåder.

Kig ned i LS27 og se den usædvanlige udførelse i dette håndlavede produkt.

Specifikationer

Type: Rørbaseret forforstærker.
Frekvensområde: 0,2-160.000 Hz.
Forvrængning: Mindre end 0,01% .
Gain: Valgbart 24, 18 eller 12 dB på XLR udgange (18, 12 eller 6 dB på RCA udgange).
Strømforbrug: 50 watt.
Dimensioner (BxHxD): 48 x 13,3 x 33,8 cm.
Vægt: 7,4 kg.

hpa asterisk rgb  Besøg butikken i Havnegade 41  -  1058 København K  -  Telefon: + 45 2890 5454  -  mail: info@high-performance.dk