Audio Research REF CD9
Audio Research REF CD9
DKK 135.000
pr. stk.

Beskrivelse

Audio Research Reference CD9 er nyeste skridt på den digitale stige for Audio Research. Den er baseret på den eksisterende Reference CD8 afspiller krydret med teknologier fra Reference DAC og DSPre.

Mange ønsker stadig at kunne afspille deres cd'er uden at gå på kompromis med lydkvaliteten, men ønsker samtidig også at kunne afspille digitalt lagret musik i en tilsvarende kvalitet. Det bedste fra begge verdener er kombineret i Reference CD9.

Reference CD9 byder på fire digitale indgange: Asynkron USB 2.0HS, AES/EBU (XLR), S/PDIF (RCA) samt Toslink. Alle indgange håndterer 24-bit / 192 kHz opløsning. Selve cd-afspilleren er baseret på det bedste drev på markedet, nemlig den topbetjente Philips PRO2R transport.

Med erfaringer fra Reference DAC og DSPre er Reference CD9 også baseret på Quad 24-bit DACs som kører i mono-mode med dobbelte oscillatorer. Ét sæt tager sig af 44,1 / 88,2 / 176,4 sample rates mens et andet sæt tager sig af 48 / 96 / 192 kHz sample rates. Disse sample rates kan vælges individuelt for alle indgange, sågar også for cd-afspilleren. Digitale filtre kan valgfrit påføres. Båndbredden er i Reference CD9 hele fem gange større end forgængeren Reference CD8.

Som de øvrige Reference produkter er den analog sektion baseret på vakuumrør, fire 6H30 dual-trioderør, hvorimod strømreguleringen sker med brug af et 6550WE og 6H30 rør. Magien fortsætter ufortrødent.

Frontpanelet er selvfølgelig i nyeste design, med indikationer for alle tilvalg i betjeningen. Udover de nævnte digitale indgange omfattes Reference CD9 af digitale udgange som AES/EBU (XLR) og S/PDIF (BNC) samt analoge XLR og RCA udgange. Fjernbetjeningen er nyeste generation i metal, mod de tidligere versioner i plastic.

Lydmæssigt er Reference CD9 i en helt ny klasse, med kombination af den magiske musikalitet fra rør med nye højder i transparens og livagtighed. Reference CD9 lyder "hurtigere" med større transienthastighed, forbedret dynamik fra top til bund, væsentlig større opløsning med detaljer og klarhed. Rytme og timing er bedre end nogensinde.

Specifikationer

Type: Rørbaseret CD-afspiller og DAC.
Digitale indgange: USB 2.0HS, AES/EBU (XLR), S/PDIF (RCA) samt Toslink.
Digitale udgange: AES-EBU (XLR) og S/PDIF (BNC).
Analoge udgange: Balanceret XLR og single-ended RCA.
Digitalkonverter: 24 bit, 192 kHz (4 stk).
Sample rates: 44,1 / 48 / 88,2 / 96 / 176,4 og 192 kHz.
Valgfri upsampling: Ja.
Drev: Topmonteret Philips PRO2R.
Fjernbetjening: Ja, metal.
Dimensioner (BxHxD): 48 x 13,4 x 39 cm.
Vægt: 15 kg.

hpa asterisk rgb  Besøg butikken i Havnegade 41  -  1058 København K  -  Telefon: + 45 2890 5454  -  mail: info@high-performance.dk