GoldenEar Triton One
GoldenEar Triton One
DKK 50.000
pr. sæt

Beskrivelse

GoldenEar Triton One er en evolutionær højttaler, der bygger på de avancerede teknologier, som har gjort GoldenEar’s Triton-serie berømt. Den slanke, men 137 cm høje Triton One repræsenterer den bedste teknologi GoldenEar kan tilbyde, herunder 56-bit DSP til subwoofer-sektionen, et fuldt balanceret delefilterdesign, brug af high-end filmkondensatorer, et avanceret kabinetdesign og meget mere.

Triton One indeholder en indbygget subwoofersektion drevet af en 1600 watt GoldenEar ForceField digitalforstærker. Forstærkeren driver tre frontmonterede 5x9" basser, som er koblet til fire sidemonterede 7x10" baspaneler. Der er to nyudviklede 5,25” mellemtone/basenheder, der omfatter GoldenEar’s proprietære Multi-Vaned Phase Plug design (MVPP™), monteret i to mellemtonekamre, arrangeret efter d’Appolito-princippet. I midten den helt ekstraordinære GoldenEar High-Velocity Folded Ribbon (HVFR ™) bånddiskant.

Resultatet er en fantastisk, Speaker-of-the-Year prisvindende referencehøjttaler, som har en ydeevne der i mange tilfælde overgår langt mere kostbare højttalere.

Stereophile 2015: "The Triton One can hold its own with many speaker designs selling for deep-pocket money."

SoundStageHiFi 2015: “The Triton One’s performance across the board is exceptional. I’m sure you can’t find another speaker that offers all it does.”

Digital Trends 2015: “The Triton One are simply exceptional speakers - a 10 in our book."

Secrets 2015: “Best Floor-Standing Loudspeaker of the Year for 2015!”

Witchdoctor 2015: “If you think that traditional floorstanding stereo speakers are a thing of the past, then think again. Here’s a loudspeaker that has the whiff of revolution about it.”

 

Generelt om Triton-serien:

Triton-serien består af en række højtydende højttalere, hvoraf de tre største modeller har indbygget subwoofer. Alle Triton-modellerne er udviklet til fremragende præstationer i både stereosystemer som i flerkanalsystemer. Deres slanke, elegante kurvede og koniske design er ikke blot nydeligt, men også vigtig for selve ydelsen. Triton-serien leverer nærmest ubegrænset tredimensionalitet, som anmeldere har hyldet som værende ”mystisk" eller "magisk" og bedst opsummeres af udtalelsen: “Fik os til at tro, at hele væggen var dækket med højttalere”. Den kraftfulde subwoofer integreres perfekt med den silkebløde og gennemsigtige mellemtone samt de høje frekvenser. Triton-serien overgår mange væsentlige dyrere højttalere.

Subwoofersektionerne i Triton One, Two+ og Three+ er baseret på en kraftfuld GoldenEar ForceField digitalforstærker. Forstærkerens DSP-design byder ikke blot på en ekstrem lineær respons og lav forvrængning, men kontrollerer med fast hånd den dynamiske ydeevne. Forstærkeren driver op til tre frontmonterede 5x9" kvadratiske basser, der er koblet til flere sidemonterede kvadratiske baspaneler. Resultatet er en frygtindgydende bas, som leverer både musikalsk underfundighed samt jordskælvsagtig autoritet. Fordelene ved at indbygge subwoofere er flere. Umiddelbart elimineres behovet for separate subwoofere. Men endnu vigtigere er de ydelsesmæssige fordele. Ved at indbygge subwooferen i selve højttaleren, fås en overlegen integration og homogenitet end der kan opnås med separate subwoofere, selv ved brug af to. De to subwoofere i et par Triton-højttalere kobler bedre til rummet og bidrager til at håndtere rummets egenfrekvenser. Sidst men ikke mindst er de kraftfulde subwoofere mere intense og giver en helt eminent bas.

Kendetegnet for alle GoldenEar højttalere, benyttes Triton HVFR™ (High-Velocity Folded Ribbon) diskantdesign. Diskanten skaber lydbølger og flytter luft ved at klemme den harmonikalignende plisserede membran, snarere end at skubbe luften som konventionelle enheder gør. Større effektivitet, lavere forvrængning, forbedret dynamik og flot detaljeret lyd er resultatet af denne teknologi. Triton-modellerne udnytter mellem/basenheder med proprietære computeroptimerede cone-designs, der sikrer et jævnt og bredt frekvensområde.

Triton-modellernes karakteristiske, men minimalistiske design, passer fint i de fleste indretningsmiljøer. Den slanke frontbaffel hjælper med at skabe et stort perspektiv med enorm dybde, højde og bredde, som strækker sig langt udover højttalerne selv. Alle GoldenEar højttalere, er udviklet i et akustisk anechoic (ekko- og resonansfrit) kammer i Canada, selvfølgelig i kombination med intens og kritisk lytning.

Triton-serien er smukt udført med en elegant sort beklædning, samt pianosort top og fod.

Specifikationer

Type: 3-vejs gulvhøjttaler med aktiv bas.
Frekvensområde: 14-35.000 Hz.
Følsomhed: 92 dB.
Impedans: 8 ohm.
Subwoofer: 1600 watt ForceField.
Dimensioner (HxBxD): 137 x 20 x 42 cm.
Vægt: 33,1 kg pr. stk.

hpa asterisk rgb  Besøg butikken i Havnegade 41  -  1058 København K  -  Telefon: + 45 2890 5454  -  mail: info@high-performance.dk