Schweiziske Merason nu i Danmark

Merason Audio er endnu et schweizisk hifimærke som har fat i den lange ende. Fornemt forarbejdet er deres DAC-løsninger, dels den lille og utroligt musikalske Frérot med den optionelle Pow1 strømforsyning samt dels DAC1, topmodellen udført delikat med akrylfront og en lyd som man betages af. Merasons produkter er no-nonsens produkter fokuseret på input op til 24-bit / 192 kHz, der alligevel dækker 99,9% af alt tilgængeligt materiale. Her er ikke åbnet op for MQA-komprimerede filer eller DSD/DXD som de færreste alligevel har nogle af.

DAC1 er det første audiofile produkt fra den schweiziske producent dafraud GmbH, som står bag mærket Merason. Gennemtænkt design, håndplukkede komponenter til både analog- og digitaldelen, reclocking af inputsignalet uden resampling, diskrete og balancerede kredsløb, klasse-A buffer, sofistikerede strømforsyninger er alt med til at skabe en unik musikoplevelse.

Læs mere om produkterne

Del: