Efter flere års fravær er Data Conversion Systems (dCS) tilbage på det danske marked. dCS er et højt specialiseret firma, de er eksperter i datakonvertering, oprindelig fra højtydende løsninger til telekommunikation og militære formål, hvor præcision, linearitet og pålidelighed er et must. dCS byder på nogle af verdens bedste løsninger indenfor DAC'er, master clock'er, opsamplere, CD/SACD-drev og netværksstreaming.

Sortimentet begynder med en UPnP-netværksstreamer, Network Bridge, som har de tilslutningsmuligheder man har behov. Musiktjenester tilknyttet er TIDAL og Spotify. Network Bridge er ROON-Ready, samt afspiller MQA og kan udover ethernet, nås via AirPlay.

Midt i sortimentet findes Rossini, som består af en Rossini DAC, en Rossini Player og en Rossini Clock - som alle er virkelig high-end, kompromisløs tilgang til digital-til-analog konvertering og streaming.

Som flødeskummet på lagkagen, findes den ultimative 4-delte Vivaldi, hvor intet er overladt til tilfældigheder - prisen er da også 3/4 million. I anledning af dCS' 30-års jubilæum er der introduceret en Vivaldi One, i blot 250 eksemplarer, hvor de primære funktionaliteter og kvalitet fra det store Vivaldi-sæt er samlet i én boks.