Vi introducerer den nye Kaya-serie fra Vivid Audio på det danske marked, med et aftenarrangement torsdag den 6. december fra klokken 19:00 til 21:00. Kaya-serien består af tre gulvhøjttalere samt en kompakthøjttaler og en centerhøjttaler. Vi vil spille på Kaya 25 og Kaya 45.

Vivid Audio var en international virksomhed allerede helt fra starten, grundlagt af to ingeniører, en sydafrikaner og en englænder. Produktionsfaciliteterne er i Durban, Sydafrika, mens udvikling, design og administration er i Brighton, England. Vivid Audio er repræsenteret i mere end 30 lande og vinder store lovprisninger. Højttalerne fra Vivid Audio er skabt til en perfekt transparent, symmetrisk, åben lyd uden farvning, resonans og reflektion. Laurence Dickie som udvikler Vivid-højttalerne er i øvrigt manden bag den ikoniske Nautilus fra Bower & Wilkins.