Old Betsy - The Sound Of Big Ben Webster (LP)

Jazzsaxofonisten Ben Webster fremfører 10 numre – heriblandt "Jeep Is Jumpin’", "You Forgot To Remember" og flere – i samarbejde med bassist Ray Brown, trommeslager Ed Thigpen, pianist Dick Katz og Alan Haven på orgel.  180 gram.

Lydkvaliteten er virkelig god. Instrumenternes klangfarve er meget præcis, optagerummet er pænt afbalanceret, og man kan tydeligt placere, hvor hver enkelt musiker befinder sig. Stereooplevelsen er bred og velafbalanceret med en meget detaljeret tilstedeværelse og gennemsigtighed. Illusionen af at 'være der selv' er utroligt realistisk.

Man har indtrykket af, at dette album er blevet mestret med stor omhu – og hvis det er tilfældet, så er det et fremragende stykke masteringarbejde. 

Features:
• 180g Vinyl
• Direct Metal Mastering
• MW Coding Process
• Metal Cutting by Gunter Pauler, Germany
• Pressed at Optimal Germany

Den store, firskårne skikkelse og det langsomme, vuggende skridt fra Ben Webster er siden 1965 blevet et velkendt syn i europæiske byer, da han – gradvist, men tilsyneladende permanent – slog sig ned på denne side af Atlanterhavet. (På tidspunktet for denne tekst, sidst i 1967, betragter han Amsterdam som sin base). Lyden af hans tenorsaxofon, til tider varm og hæs, men i stigende grad som en række tonede vindpust, har dog været kendt af europæiske jazzpladesamlere i mange år inden da.

Ben Webster trådte for alvor frem i lyset – nærmest som om han gled ud af Coleman Hawkins’ skygge – under sit relativt korte ophold hos Duke Ellington fra 1939 til 1943. Han var i begyndelsen af trediverne dengang og havde allerede spillet med bl.a. Bennie Moten, Benny Carter, Fletcher Henderson og mange andre. Faktisk havde han med mellemrum spillet sammen med Ellingtons orkester helt tilbage fra 1935.

Bens særlige bidrag til tenorsaxofonens kunst er – som antydet – hans karakteristiske, åndedrætsagtige anslag, hvor det næsten lyder som om han blæser rundt om mundstykket snarere end direkte igennem det. En lyd, som Humphrey Lyttelton engang på BBC's Jazz Scene omtalte som Bens “alkoholtest-teknik”.

Man får et tydeligt indtryk af denne stil og flere af Websters karaktertræk på denne indspilning, optaget i London i januar 1967. På alle numre undtagen to akkompagneres han af pianisten Dick Katz – tidligere kendt af mange lyttere som medlem af Ray Allington Quartet – der blev hevet væk fra sit kontorbord og placeret ved klaveret, hvor han leverede et fremragende, rullende to-hændigt spil, som man gerne så oftere. Spike Heatley, en af Storbritanniens bedste bassister, spiller bas, og Tony Cromble står for trommerne. Numrene My One and Only Love, Where or When og Remember er kendetegnet ved Alan Havens distinkte orgelspil.

Som med næsten alle Ben Webster-indspilninger, man kan være heldig at opleve live, er der en tydelig Ellington-tone i repertoiret. Just a Sittin’ and a Rockin’ hed oprindeligt See’pea – Dukes kælenavn til hans nære samarbejdspartner Billy Strayhorn – da den først blev indspillet i 1941. Jeep Is Jumpin’ refererer til et af de mange kælenavne for Johnny Hodges. Solitude, hvis melodi blev skrevet i 1934, er sandsynligvis en af Ellingtons mest kendte kompositioner uden for jazzkredse.

Resten af materialet består hovedsageligt af populære standardnumre. Jimmy McHugh og Dorothy Fields’ Exactly Like You stammer fra en New York-revy i 1930 med titlen International Revue. Af de to numre af Irving Berlin daterer How Deep Is the Ocean sig helt tilbage til 1925. Fats Waller og Andy Razaf skrev Honeysuckle Rose i 1929 – en melodi, der sidenhen måske er blevet spillet af flere jazzmusikere i flere forskellige stilarter end nogen anden. I midten og slutningen af 1930’erne var ingen jamsession komplet uden den. Richard Rodgers’ melodi Where or When, med tekst af Lorenz Hart, stammer fra musicalen Babes in Arms fra 1937. Wrap Your Troubles in Dreams blev skrevet i 1931 af Harry Barris (fra The Rhythm Boys) og Ted Koehler – og har et af de mest længselsfulde “midtstykker” i nogen populærmelodi.
– Fritz de With, Balance- og MW-kodingsingeniør, STS Digital, Holland

SIDE A:
SOLITUDE (D. ELLINGTON)
WHERE OR WHEN (R. RODGERS)
MY ONE AND ONLY LOVE (G. WOOD)
HOW DEEP IS THE OCEAN(I. BERLIN)
YOU FORGET TO REMEMBER (I. BERLIN)

SIDE B:
JUST A SITTING AND A ROCK (D. ELLINGTON/B. STRAYHORN)
JEEP IS JUMPIN (D. ELLINGTON/J. HODGES)
HONEYSUKLE ROSE (F. WALTER)
EXACTLY LIKE YOU (J.M. HUGHT)
WRAP YOUR TROUBLES IN DREAMS (H. BARRIS)

Ben Websters rigtige navn er Benjamin Francis Webster, og han er også kendt under kælenavnene "The Brute" eller "Frog". Han var en indflydelsesrig amerikansk jazz-tenorsaxofonist.